I mountainbike skal du regne med at få ømme ben og beskidt tøj. Vi cykler i al slags vejr og nogle gange også i søen. Den primære undervisning foregår på skolens mountainbikebane, men vi tager også mange ture ud i naturen.
Vi træner balance, teknik, fart og gearing. Der pilles ved cyklerne og justeres for at optimere ydeevne.
Mountainbike er for dig, der allerede har lært at cykle, men godt kunne trænge til lidt mere fart i pedalerne. PS. Vi cykler ALTID med hjelm.
Sporet er blåt (let) i det bakkede terræn omkring Kulsø. Sporet byder på flere op- og nedstigninger, samt mindre hop.
Sporet køres til daglig af Lystruphave Efterskole, men er åbent for offentligheden. Der køres kun i én retning (mod uret).
Der kan forekomme oprydning/arbejde på sporet, så tag en opvarmingsrunde inden du sætter din personlige rekord.
Endvidere er der et ekstra spor ude på ruten som er rødt (middel).
Nedenfor kan du se skolerekorderne på Lystruphave MTB-spor.