DICTUS
Den skriver, hvad du siger
4 elever er nu i gang med at bruge dictus. Med Dictus kan du snakke til din PC og så skriver den, hvad du har sagt.
Det giver dem mulighed for at fomulere sig skriftligt, selvom de overhovedet ikke kan stave. Det kræver noget træning, og Dictus skal lære at kende den måde man taler på for, at den fungerer, så hver bruger får sn egen profil på dictus.
Lystruphave Efterskole har licenser til programmet, så elever kan prøve det af på skolen. Det kan blive lagt ind på elevens egen bærbare computer. Når så eleven forlader os, skal de enten afinstallere det igen, eller købe det selv.
Dictus er et godt hjælpeværktøj, når man ikke kan skrive selv. Vi har desuden en stærk formodning om, at brugen af dictus også vil skærpe ens sproglige udvikling, så man får sit ordforråd udvidet og bliver mere præcis i sine formuleringer.
På skolen er vi også meget optaget af, at det giver mulighed for at eleven skriver sine egne tekster og læser dem. Dette vil uden tvivl lette elevens læseindlæring.
